AFGANGSPROJEKT
Transformation af Hoydalar gymnasium til en kulturel oase
I samarbejde med Amalie Marie Overgaard
Transformation af Hoydalar gymnasium til en kulturel oase
I samarbejde med Amalie Marie Overgaard
IntroProjektet genopliver et funktionstømt gymnasium, der engang også var et tuberkulosehospital. Med et kombineret fokus på kulturhistorisk bevaring og nytænkning af bygningernes formål, har vi omformet bygningerne til bl.a. atelierer, museum og restaurant. Således skaber vi nyt liv i gamle rammer og giver ét af Tórshavns mest mindeværdige steder en ny og bæredygtig fremtid.
Skolekomplekset består af to hovedbygninger bygget i hhv. 1908 og 1962. Studenterskolen ligger i Hoydalar (Højdalen) i Tórshavn Kommune på Færøerne. Kompleksets ældste bygning blev opført som tuberkulosehospital kaldet ”Sanatoriet”. Datidens desperate modsvar på et skræmmende og voksende problem med tuberkulose i det færøske samfund, er derfor også en del af områdets historie. Fra 1946 tillod ny medicin en effektiv behandling af sygdommen, hvorefter antallet af indlagte faldt drastisk, og plejefunktionen blev fraflyttet bygningen. Sanatoriet indgik i etableringen af Føroya Studentaskúli i 1962, hvor en ny og større bygning også blev tilført området. I beskrivelsen af området kalder vi derfor den gamle bygning for Sanatoriet og den nye for studenterskolen.
Skolen ligger i et fredet naturområde og tæt på et gammelt stenbrud, hvilket gør det relevant at se på områdets kulturhistorie og identitet. Komplekset blev i 2018 fraflyttet og har ikke modtaget tilstrækkeligt vedligehold siden. Bygningerne indeholder en del af Tórshavns historie, men uden funktion mister bygningerne deres eksistensberettigelse og argument for vedligehold, hvorfor historien fortabes.
Eksisterende forfold
Nedenfor er et programmet for afgangsprojektet. Her er Færøerne, historien og intentionen beskrevet.
Intention
Vores intention med projektet er at transformere studenterskolen i Hoydalar med omtanke for bygningernes kulturhistorie og arkitektur, så stedet kan bidrage positivt til Tórshavns udvikling, kultur og byggeskik.
Vores intention med projektet er at transformere studenterskolen i Hoydalar med omtanke for bygningernes kulturhistorie og arkitektur, så stedet kan bidrage positivt til Tórshavns udvikling, kultur og byggeskik.
Strategi
Vores overordnede bæredygtighedsstrategi er at ikke ændre på noget, der allerede fungerer. Det har været vigtigt at finde et program, som er passende til bygningerne, så vi ikke har skulle ændre for meget. Vores overordnede måde at gå til projektet er at lave en restaurering og tilbageføring af sanatoriet med henblik på at videreformidle kulturhistorien. Derudover går vi hårdere til studenterskolen med en transformation, hvor vi især lægger vægt på bearbejdningen af facaden for at skabe samhørighed mellem de to bygninger.
Vores overordnede bæredygtighedsstrategi er at ikke ændre på noget, der allerede fungerer. Det har været vigtigt at finde et program, som er passende til bygningerne, så vi ikke har skulle ændre for meget. Vores overordnede måde at gå til projektet er at lave en restaurering og tilbageføring af sanatoriet med henblik på at videreformidle kulturhistorien. Derudover går vi hårdere til studenterskolen med en transformation, hvor vi især lægger vægt på bearbejdningen af facaden for at skabe samhørighed mellem de to bygninger.
De væsentligste ændringer ved sanatoriet:
Sanatoriets facade tilbageføres til det oprindelige nationalromantiske udtryk.Vi reetablerer det traditionelle tørvetag i tråd med færøsk byggeskik og bevarer bærende konstruktion. Vi ligger ny fåreulds isolering i væggen, da det er et materiale, som der er meget af på Færøerne og som ofte bliver brændt af, da der er så meget af det. Dertil har det nogle gode isolerende egenskaber og er et biogent materiale. Træbeklædning og vinduer med vippefunktion reetableres til det oprindelige. Vi energi optimerer de eksisterende vinduer og efterisolerer det eksisterende fundament med hempcrete.
Sanatoriets facade tilbageføres til det oprindelige nationalromantiske udtryk.Vi reetablerer det traditionelle tørvetag i tråd med færøsk byggeskik og bevarer bærende konstruktion. Vi ligger ny fåreulds isolering i væggen, da det er et materiale, som der er meget af på Færøerne og som ofte bliver brændt af, da der er så meget af det. Dertil har det nogle gode isolerende egenskaber og er et biogent materiale. Træbeklædning og vinduer med vippefunktion reetableres til det oprindelige. Vi energi optimerer de eksisterende vinduer og efterisolerer det eksisterende fundament med hempcrete.
De væsentligste ændringer ved studenterskolen:Vi reetablerer af den skjulte tagrende, laver en foring af tagudhænget og efterisolerer med fåreuld på ydersiden, Træbeklædning ligger på klink for konstruktiv vandbeskyttelse af træværket og for referere til 1960'ernes bræddebeklædning. De eksisterende vinduer energioptimeres. Oprindelige vinduer reetableres og eksisterende lysnings paneler og trælister i mahogni bevares. I soklen stilles en basaltsten.
Det var vigtigt at skabe samhørighed mellem de to facader, da deres funktioner er i relation til hinanden. Studenterskolens ny træfacade refererer til sanatoriets vandrette inddelinger og fastholder den oprindelige takt og tagforing Den tidligere hovedindgang til skolen blændes for at give brugerene et bedre flow gennem området.
Andre ændinger i området:
Liggehallerne:
I dag er to ud af fem liggehaller i Hoydalar, som blev bygget og brugt i forbindelse med sanatoriet. Alle liggehaller ligner hinanden med en let trækonstruktion, hvor en langside er beklædt med trælameller, som åbnes op. Noget unikt med liggehallerne var, at de havde hver deres navn, som jomfruhallen, kongehallen mm. Der fandtes intet lægemiddel for sygdommen, så medicinen for tuberkulose bestod af frisk luft, hvile og god mad. Patienter skulle ud at ligge i liggehallerne en time, tre gange dagligt for få frisk luft.
Liggehallerne:
I dag er to ud af fem liggehaller i Hoydalar, som blev bygget og brugt i forbindelse med sanatoriet. Alle liggehaller ligner hinanden med en let trækonstruktion, hvor en langside er beklædt med trælameller, som åbnes op. Noget unikt med liggehallerne var, at de havde hver deres navn, som jomfruhallen, kongehallen mm. Der fandtes intet lægemiddel for sygdommen, så medicinen for tuberkulose bestod af frisk luft, hvile og god mad. Patienter skulle ud at ligge i liggehallerne en time, tre gange dagligt for få frisk luft.
Jomfruhallen restuareres. Det er en af de bedst bevarede bygninger i området og var den bygning der fangede vores opmærksomhed mest i de indledende faser. Dog er den i dårlig stand. Vi reetablerer den oprindelige indgang og gør den tilgængelig for alle ved at lave en rampe.
Snakkehallen transformeres. Med de mange ombygninger gennem tiden gør, at snakkehallen næsten ukendelig fra de oprindelige tegninger. De få originale detaljer, som er tilbage, er udskæringer i spær enderne. Liggehallen transformeres til en restaurant, som en nyfortolkning af den traditionelle liggehal, men dog indendørs. På den måde kan udsigten nydes året rundt og tuberkulosehospitalets oprindelige tanke om god mad bevares.
PRÆSENTATION PÅ FÆRØERNE
I februar 2024 fik jeg en spændende mulighed for at præsentere vores afgangsprojekt på Færøerne, sammen med Amalie Marie Overgaard. Vi satte kurs mod Hoydalar, hvilket er et område med stor betydning og som har et stort fokus blandt befolkningen på øerne.
Mange engagerede lokale deltog, stillede spørgsmål og delte deres synspunkter om Hoydalar. Det er tydeligt, at dette emne er vigtigt for samfundet, og vi tror på, at det er på tide at handle!
Et af målene er at forhindre at bygge nyt til funktioner, der naturligt passer ind i Hoydalar.
Vi er meget taknemmelige for den varme modtagelse og de inspirerende samtaler med lokalbefolkningen og beslutningstagere. Vi er også dybt taknemlige for den generøse støtte fra DREYERS FOND, samt den uvurderlige hjælp fra Tórshavnar kommuna, Kristianna Winther Poulsen, Landsverk, Tjóðsavnið - Faroe Islands National Museum og Tórsgøta. Uden deres støtte og samarbejde ville vores projekt ikke have været muligt. Tak for jeres tillid og engagement i at skabe en positiv forandring for Hoydalar og dets fællesskab.
Lad os sammen arbejde imod en positiv forandring og lad os skabe et Hoydalar, der afspejler både fortiden og fremtiden.
Foto: Erla Rajani Ziskasen
I februar 2024 fik jeg en spændende mulighed for at præsentere vores afgangsprojekt på Færøerne, sammen med Amalie Marie Overgaard. Vi satte kurs mod Hoydalar, hvilket er et område med stor betydning og som har et stort fokus blandt befolkningen på øerne.
Mange engagerede lokale deltog, stillede spørgsmål og delte deres synspunkter om Hoydalar. Det er tydeligt, at dette emne er vigtigt for samfundet, og vi tror på, at det er på tide at handle!
Et af målene er at forhindre at bygge nyt til funktioner, der naturligt passer ind i Hoydalar.
Vi er meget taknemmelige for den varme modtagelse og de inspirerende samtaler med lokalbefolkningen og beslutningstagere. Vi er også dybt taknemlige for den generøse støtte fra DREYERS FOND, samt den uvurderlige hjælp fra Tórshavnar kommuna, Kristianna Winther Poulsen, Landsverk, Tjóðsavnið - Faroe Islands National Museum og Tórsgøta. Uden deres støtte og samarbejde ville vores projekt ikke have været muligt. Tak for jeres tillid og engagement i at skabe en positiv forandring for Hoydalar og dets fællesskab.
Lad os sammen arbejde imod en positiv forandring og lad os skabe et Hoydalar, der afspejler både fortiden og fremtiden.
Foto: Erla Rajani Ziskasen
